HUNDETRÆNING (+6 MDR.) HOS HUNDESKOLEN TROFAST
Det er aldrig for sent at træne din hund
Ud fra tanken om at al indlæring sker på baggrund af motivation og forståelse for hundens adfærd, trænes hunde, der er mere end 6 måneder gamle.
Jeg tager højde for, at de forskellige racer ikke har samme forudsætning for læring, og at hver hund og menneske har brug for at arbejde med forskellige ting, derfor foregår træningen meget individuelt og ikke som traditionel træning.
Du bliver undervist i præcis det som du og din hund har brug for, altid med udgangspunkt i den gode relation.
Kurset består af såvel teori og praktik og er bygget op omkring ideologien om kommunikation, samarbejde og gensidig respekt.
Jeg kan ikke løse alvorlige adfærdsmæssige udfordringer på holdet, så hvis din hund er udfordret så ring så vi kan afklare om det er holdtræning du skal på eller vi skal finde en anden løsning.
Første undervisningsgang
Der er mødepligt første gang, fordi teorien er vigtig. Første mødegang foregår uden hund og varer 2½ time. Der er 6 hunde på holdet, og undervisningen løber over 10 gange i sommerhalvåret og 8 gange i vinterhalvåret.
Vigtigt
Hunhunde i løbetid må ikke komme til træning, men jeg opfordre til at du kommer og er med alligevel, der er så meget at lære selvom hunden ikke er med.