HUNDEADFÆRDSBEHANDLER I FREDERIKSHAVN & OMEGN

Adfærdsbehandling og rådgivning 

Problemer med hunde kan være mange, og der er lige så mange forskellige løsningsforslag, når du skal vælge hjælp til dig og din hund er det vigtigt at du finder en behandler som du er tryg ved og har tillid til. 

Jeg har i mit arbejde med hunde og mennesker altid fokus på den god relation, viden, respekt og kærlighed. Og det er også med det afsæt jeg arbejder med at løse de problemer som I oplever med jeres hund. Vi skal i fællesskab lede efter årsagen til at problemet, så vi kan løse problemet og ikke bare fjerne symptomet. 

Hundeadfærd påvirkes af mange faktorer f.eks. træning, miljø, genetik, smerter mm. Så hvis man skal have en varig løsning skal man finde årsagen og ikke bare fjerne symptomet.

Langt de fleste adfærdsproblemer jeg møder, er slet ikke adfærdsproblemer, men adfærd som er tillært, det vil sige at hunden har fået forstærkning for en adfærd som ikke er ønsket, og pludselig er den blevet virkelig dygtig til f.eks. at gø i haven eller når der kommer gæster, hoppe op, være vild og urolig eller noget helt 3. 

Kontakt mig 

Søg hjælp til hundeadfærd i tide

Kan du nikke genkendende til et eller flere af nedenstående adfærdsproblemer, eller er det en helt anden hundeadfærd, du oplever?

  • Splitter din hund huset ad, når den skal være alene?
  • Vælter den gæsterne omkuld, når de kommer på besøg?
  • Knurrer din hund over madskålen eller af familiemedlemmer?
  • Gør din hund af dig og hopper op?
  • Bider og knurrer din hvalp?
  • Eller synes du ‘bare’, at det er svært og giver mange bekymringer at få en hvalp i huset?

Jo før problemer med hundeadfærd behandles, jo større er chancen for, at det bliver løst. Men uanset hvad, så tager det tid at ændre adfærd både for hunde og mennesker. Derfor er tålmodighed og vedholdenhed nøgleord i en vellykket adfærdsbehandling. Jo større indsats ejeren gør, jo hurtigere og bedre er resultatet.

Af og til oplever hundeejere, at de står over for et problem med deres hund, som de ikke selv kan løse. Og med mere end 11.000 hunde, som aflives hvert år på grund af adfærdsproblemer, er problemer med hundeadfærd temmelig udbredte. Så du er bestemt ikke alene om at synes, at det af og til er svært at have hund. Mange – også erfarne – hundeejere må ty til at få råd og vejledning om, hvordan de skal takle et bestemt problem.

Udover behandling af adfærdsproblemer tilbyder jeg også hvalpetræning, træning for hunde over 6 måneder, fortsætter træning, hvalpetræf og enetimer.

Sådan arbejder jeg med adfærdsbehandling

Ved adfærdsbehandling er det nødvendigt at se hunden i dens eget miljø. Jeg løser ikke adfærdsproblemer i telefonen, da der kan være tale om andre faktorer end dem, der umiddelbart er synlige, og derfor er risikoen for fejlbehandling stor.

Jeg samarbejder med dyrlæger, kiropraktor, og hundefysioterapeut, da adfærdsproblemer kan skyldes fysiologiske ting som allergi, smerter, hormonelle problemer mm. kan det være jeg anbefaler, at hunden bliver undersøgt af en dyrlæge, inden jeg ser den. Jeg bruger også homøopati i min behandling af hundeadfærd, da det i mange tilfælde kan understøtte behandlingen.

Læs mere om mig

Et typisk behandlingsforløb af hundeadfærd

Jeg kommer og besøger jer, I fortæller mig om problemet, og i fællesskab leder vi efter årsagen. Herefter  fortæller jeg hvad I skal gøre for at hjælpe jeres hund. Besøget varer mellem 2 og 3 timer

I løbet af den næste uge, sender jeg en træningsplan, og vi aftaler en opfølgende samtale i løbet af den næste måned. 

 

Kr. 1875,- inkl. moms.

Hertil kommer kørsel, hvis jeg skal udenfor Frederikshavn.

Kontakt mig i dag på 20 88 70 38 eller hanne@hundeskolentrofast.dk