Start Adfærd & adfærdsbehandling Artikler & trænings tips Hundeforum Fotos Se de seneste nyheder!
 

Hundetræning i Frederikshavn

Jeg træner din hun for dig - klik på billedet for at se mere
Nyt!
Jeg Træner din hund

Min hund, Pippi
Pippi - Min egen hund

Klik på billedet for at se det i stort format
Thomas, en glad blandingshund

 
 
Hundetræning foregår på Faurholtvej 31 Ravnshøj

    

 
Nyt hvalpehold starter onsdag den 13 august, for at tilmelde dig brug nedenstående link.
Jeg tilbyder stadig adfærdsbehandling og enetimer.

 

Bestil hundetræning i Frederikshavn her

 

Hanne Maria Friborg, adfærdsbehandler og hundeejer instruktør i Frederikshavn.
Jeg har arbejdet professionelt med hunde siden 1990, herunder fem år for Roger Abrantes. Min erfaring er meget allround og spænder fra træning og behandling af adfærdsproblemer til undervisning af veterinærsygeplejersker, dyrlæger, opdrættere og elever på Etologisk Instituts dyreadfærds-terapeut- og hundeejer-instruktør-uddannelse. Hundeskolen Trofast ligger på Faurholtvej 31 i Ravnshøj, Frederikshavn, hvor jeg behandler problemhunde, holder foredrag og har træning. Jeg kan kontaktes på mail hanne@hundeskolentrofast.dk eller via kontaktformularen her.

Udover at være adfærdsbehandler og træner, er jeg uddannet afspændingspædagog og gestalt-terapeut.


Kurser :
Andet:

Mig med min hund Pippi
Hanne Maria Friborg (mig) og min hund Pippi (racen:Welsh Corgi)

Træning:

Træningen foregår hos mig på Faurholtvej 31, 9900 Frederikshavn, på egen træningsplads. Der kan bestilles træning via hjemmesiden her Frederikshavn Aftenskole

Hvalpetræning for hvalpe mellem 8 uger og 6 mdr.

Hvalpens socialisering er af vital betydning, hvis du ønsker en god og kærlig familiehund. En del af træningen vil derfor blive brugt på at lade hvalpene lege sammen. Samt give dem positive oplevelser med mennesker. For mig er den gode relation alfa og omega i al omgang med individer, derfor er det også arbejdet med relationen der er i højsædet på mine hvalpekurser. Herudover skal vi arbejde med de øvelser som I hver især syntes er vigtige for at få et godt live med jeres hunde.

Når du kommer til træning hos mig skal du være indstillet på at være en aktiv del af din egen læring, det vil sige have en ide´om hvorfor du er her og hvad du gerne vil have ud af det. Kurset består af såvel praktisk som teoretisk undervisning

Første mødegang foregår uden hund og vare 3 lektioner, her skal vaccinationsattest og forsikringspolice forevises. Der er max. 10 hunde på holdet, og undervisningen løber over 5 gange.

 

Hvalpeskolen træning, socialisering og miljøtræning af hvalpe på max.. 4 mdr. ved start

Hvalpeskolen er et hvalpekursus der løber over 16 gange 1½ time. Ideén med hvalpeskolen er at følge hvalpen og ejeren i længere tid, og dermed give en mere optimal læring. fordelen for hvalpen er, at den får mulighed for, i længere tid, kontiuerligt at mødes med sine legekammerater og øve sig i hundesprog, i et trygt og velkendt miljø. Fordelen for ejeren er, at et længere forløb giver et trygt læringsmiljø, da man kender hinanden godt, og som regel har kursisterne det rigtig rart med hinanden. samtidig får man den støtte og vejledning som kan være rigtig dejlig når man står med en lille ny hvalp, en teenager hund og en masse spørgsmål.

Samtidig giver et længere forløb mulighed for at lave en masse andre ting end lige almindelig træning på pladsen. der vil være en del mere teori, om bla. hundesprog, adfærd, læring, stimulering, foder, samt sygdomme. træning i at blive håndteret så det bliver lettere at børste, klippe negle, og gå til dyrlægen.

Mere social og miljøtræning i form af ture til f.eks. gågaden, stranden, skoven, zoo mm. så vi får trænet hvalpene der hvor det virkelig gælder, ude i den virkelige verden.

Du har selvfølgelig mulighed for at være med til at påvirke hvad din hvalp skal lære.

Første mødegang foregår uden hund og vare 3 lektioner, her skal vaccinationsattest og forsikringspolice forevises. Der er max. 10 hvalpe på holdet, og undervisningen løber over 16 gange.

I vinter perioden er der kun 7 hunde på holdet da vi skal have mulighed for at rykke indendøre hvis vejret viser sig fra sin værste side.

Fortsætter kursus Ingen hold pt.

For dem som allerede har deltaget i træning hos mig, vi fortsætter der hvor vi slap, og jeg glæder mig meget til at se jer igen.

Træning for "muskelhunde" Iingen hold pt.

Ud over at dette hold henvender sig til denne type hunde, er der ikke stor forskel på træningen her og på de andre hold. Det handler om den gode relation, gensidig respekt og samarbejde, hvilket vi arbejder med gennem praktiske øvelser. Når det er sagt handler det også om at kunne færdes i samfundet med sin hund, og da disse hunde ofte er store og MEGET stræke er der nogle særlige øvelser som de skal kunne. Vi kommer derfor til at arbejde meget med kontakt, nej og ja, det at kunne passere andre hunde, og gå pænt i snor. Og så lægger jeg vægt på at det skal være sjovt så vi kommer også til at arbejde med nogle sjove øvelser.

I det omfang det kan lade sig gøre får hundene lov til at lege sammen.

Første mødegang foregår uden hund og vare 3 lektioner, her skal vaccinationsattest og forskiringspolice forevises.

Der er plads til max. 7 hunde på holdet og undervisningen løber over 8 gange.

Enetimer

Enetimer er for dig der entne ikke har lyst eller mulighed for at deltage i et almindeligt kursus, eller som har helt specifikke træningsproblemer som du gerne vil have hjælp til..

Enetimer kan f.eks. bruges på at løse problemer som at hunden trækker i snoren, stikker af eller hopper op. Enetimer kan foregå hos dig eller hos mig alt efter hvad det er vi skal arbejde med.

Pris 400 kr. pr. time + 1,5 kr. pr. km.

Få en god start med din hvalp- hvalpepakken

Når man kommer hjem med sin nye hundehvalp ser alt lyst og dejligt ud, og man har de bedste intentioner, men meget hurtigt melder hverdagen sig og det bliver måske ikke helt som man havde ønsket sig. Det kan være det er den første hund, den hund du har ønsket dig i mange år, det kan også være du har haft hund før og ved en masse om hvordan det er at have en hvalp i huset. Lige meget om det er det ene eller det andet så kan der være mange grunde til at det ikke går helt som planlagt. Har man aldrig haft hund før er der mange ting man ikke ved og aldrig har oplevet før, for selv om du har læst mange bøger, så er der forskel på at læse om det at have en hvalp i huset og det faktiske at have en hvalp i huset. Og hvis du har haft hund før, så er det sikkert længe siden den var lille, og man glemmer mange ting, det sidste man husker er jo en gammel og velopdragen hund som bare passede ind i familien. Men det gør det lille pus ikke, nærmest tværtimod. At have en hvalp er et stort arbejde og det kræver overskud og tålmodighed, selv garvede hundefolk kan køre sur i det og have brug for aflastning, så tro ikke det er dig der er noget galt med. Mange hvalpe ejere oplever at der kommet tidspunkter hvor det hele går op i at sige nej og skælde den lille ny ud, men sådan behøver det ikke at være.

Som noget helt nyt tilbyder Hundeskolen Trofast nu hjælp til nye hvalpe ejere, så du kan få støtte til at få en god start med den nye hvalp.

Jeg har lavet en pakke hvor du køber 3 besøg i løbet af det første år og samtidig kan ringe og få støtte og opbakning. Det er oplagt at få det første besøg så tæt på at du har fået hvalpen som muligt, og de 2 sidste besøg i løbet af det første år, det kan f.eks. være med 4 mdr. mellemrum, eller når du syntes du har brug for det.

Der er ikke tale om adfærdsbehandling, men om individuel undervisning, undervisning i hvordan du lære hvalpen ikke at bide, at være alene hjemme, ikke at stjæle fra bordet, ikke at hoppe op, at blive renlig, at stimulere hvalpen så livet bliver bedre for den og lettere for dig, at lære hvalpen ikke at trække i snoren osv. Dette er bare nogen forslag til hvad det f.eks. kan handle om, men det er dig der sætter dagsordnen fra gang til gang.
Pris: 1.500 kr. for hele pakken. + 1.5 kr. pr. km.

 

Hvalpeaften på Frederikshavn dyrehospital

Jeg afholder hvalpeaften på Frederikshavn dyrehospital. Det er en aften hvor hvalpe og deres ejere bliver inviteret til at komme på Dyrehospitalet til en aften i hundens tegn. Der er flere formål med sådan en aften. Hvalpene får en god oplevelse på dyrehospitalet, de får lov til at lege med hinanden og der sker ikke noget ubehageligt, hvilket gør at hvalpen går hjem med et godt billede i hovedet af at komme på dyrehospitalet. Det andet formål er at give ejeren en viden om hunde.

Aftenens emner:

  • Hvad er en hund (social jæger), og hvad betyder det for os, når vi skal leve med den
  • Socialisering og miljøtræning
  • Daglig omgang med hunden, herunder stimulering
  • Grundlæggende indlæring - de første skridt ( hvis vi når det)

Det er mit ønske, at disse aftner giver hunde ejeren mere viden, og på den måde kan forebygge nogen af de problemer der ellers kan opstå i forbindelse med at have hund.

Hvalpe aftener er for klienter hos frederikshavn-dyrehospital

Rådgivning om valg af race

Mange problemer med hunde opstår, fordi man vælger en hund, som ikke passer ind i familiens dagligdag eller til deres forventninger. Det er en meget ulykkelig situation, som dog kan forhindres gennem rådgivning om de forskellige racers egenskaber. Jeg tager gerne ud og snakker med dig og din familie om, hvilken hund der passer ind i jeres familie.
Pris: 400 kr. i timen. + 1,5 kr. pr. km.

Foredrag

Jeg kan rigtig godt lide at holde foredrag, om lige nettop det I ønsker jer, så hvis det ikke er noget af det der står her under så ring så aftaler vi hvad jeg skal tale om hos jer.

  • Kamp og muskelhunde hundeverdenens syndebukke NYT
  • De vogtende hyrdehunde, "nye" farlige racer NYT
  • Hundesprog og flokliv.
  • Valg af race.
  • Hvalpens første tid i hjemmet.
  • Børn og hunde.
  • Forebyggelse af adfærdsproblemer.
  • Efter nærmere aftale.

 

Jeg sætter pris efter hvor og hvor mange jeg skal tale for, så ring eller skriv for at høre nærmere.

 

Min tidligere hund Orfeus
Min tidligere hund Orfeus

Telefonrådgivning. 

Adfærdsbehandler & hundeejerinstruktør
Hanne Maria Friborg
Faurholtvej 31, Ravnshøj, 9900 Frederikshavn
Tlf.: 20 88 70 38

Da rådgivning efterhånden griber om sig, har jeg måtte erkende, at jeg ikke længere kan bruge min tid på det uden at tage betaling. Så har du et problem som vi kan løse i telefonen ved et enkelt råd eller 2 så koster det 150 kr. pr. ½ time påbegyndt. Pengene skal sættes ind på konto 8091 517822 Nordjyske Bank.

Du kan desuden betale for telefon rådgivningen direkte med dit kreditkort ved at trykke på den grønne Ewire knap her under og følge vejledningen der kommer frem. Denne betaling gælder for en halv time (150 kr.)

Tryk på den grønne knap her under:

Læg en besked på mobilsvareren, hvis jeg ikke er at træffe,så ringer jeg tilbage hurtigst mulig.

Hanne Maria kan kontaktes på mail hanne@hundeskolentrofast.dk eller via kontaktformularen her.

Jeg træner din hund.

Jeg træner din hund tekst her.........

 
  Start | Adfærd | Artikler | Forum | Fotos | Nyheder (c) Hundeskolen Trofast 2009